Peder Most Garden er et musikalsk fællesskab for musikglade i alle aldre. Alle kan være med. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære at spille musik og dygtiggøre dig sammen med dine garderkammerater. 

Garden har egen musikskole og flere samspilsorkestre. Hos os kan du både være med i Minimoster (4-8 år), Junior-brassbandet, Junior-tambourkorpset, trommekorpset, tambourkorpset og brassbandet. 

I Peder Most Garden er det musikken, vi samles om. Gardens brass band, tambour- og trommekorps deltager jævnligt i konkurrencer, og i 2016 startede vi Svendborg Musikkonkurrence, som er en konkurrence for slagtøjsorkestre, der bliver afviklet hvert andet år i Svendborg. 

Konkurrencerne fylder dog ikke alt. Både sommer og vinter spreder vi musik og smil i Svendborgs gader, når vi stiller op til diverse kulturarrangementer eller marcherer gennem byen for fuld musik. Et år i garden byder også på øveweekender, sociale arrangementer som julefrokost, sommerfest og meget mere. 

Vi optager nye medlemmer og elever hele året. Hvis du er nysgerrig på at høre mere om os, er du altid velkommen til at kontakte os på formand@pedermost.dk. Du kan også fange os, når vi er ude i byen, eller holde øje med vores sociale medier (facebook og instagram), hvor vi deler information om åbent hus arrangementer.

  • Formand
    Kirsten Hildebrandt
  • Bestyrelsesmedlem
    Kenneth Cosmus
    Tvedvej 147A, Tved, 5700 Svendborg
    5700
    Svendborg
    93305700